
Coaching giver bevidsthed
Skab forandring og hvil bedre i dig selv
med ICF certificeret Life & Business Coach
Bryd dine tankemønstre
- find indre ro og balance
Det siges, at vores sind håndterer 60.000 tanker i døgnet, og at mange af disse er negative.
Hvis du ofte slår dig selv i hovedet og taler ned til- og om dig selv, fastholder du dig i et negativt selvbillede. Det kan være rigtig hårdt at være i, og det holder dig tilbage i livet.
Måske ved du godt, at det er det, der sker, men du har svært ved at ændre det. Eller måske gentager du blot dit tankemønster dag efter dag uden at tænke nærmere over, hvad det gør ved dig.
Mine coachende spørgsmål vil hjælpe dig til at reflektere på et dybere plan, du vil blive bevidst om dine mønstre og om hvordan de påvirker dig. Du vil få nye perspektiver til din rådighed og arbejde med det, som holder dig tilbage, så du kan skabe den forandring, du ønsker.
Du kan tage aktivt og bevidst stilling til, hvordan du ønsker at forme og leve dit liv. Med dét afsæt vil du stå styrket i livet.
Hvorfor gå til coach?
Få hjælp til dét, som er svært at håndtere selv
Måske genkender du en eller flere af disse følelser. Du …
føler dig fastlåst, længes efter forandring
savner indre ro, mening, frihed
slår dig selv i hovedet med selvkritik
tvivler på dig selv
har svært ved at sige fra
tilpasser dig
Med coaching kan du opnå at ..
slippe tankemylder og finde indre ro
fokusere på det, du kan ændre - slippe resten
finde ud af, hvad du vil og gå efter det
leve efter dine egne værdier
sige til og fra
hvile bedre i dig selv
“Merete er et fantastisk og ærligt menneske med en skøn personlighed og en stor portion livserfaring – man mødes altid med et smil, et åbent sind, stor hjælpsomhed og en helt særlig positiv tilgang til livet.
Merete har taget mig gennem et coaching-forløb. Med hendes imødekommenhed, gode situationsfornemmelse samt evne til at både spørge og lytte, fik jeg den helt rigtige hjælp til at komme videre.
Jeg oplevede en coach som var ærlig, omsorgsfuld og på intet tidspunkt var forudindtaget eller dømmende. Jeg vil gerne give Merete mine varmeste anbefalinger.”
- Camilla
“
Mit ønske for dig
Det er mit oprigtige ønske at støtte dig i at slippe din indre kritiker og hjælpe dig til at finde ind til den personlige styrke og det mod, som jeg ved, du allerede har i dig.
Jeg vil støtte dig i at overvinde det, som holder dig tilbage, så du kan skabe dig den plads i livet, som du inderst inde ønsker dig og fortjener.
Jeg har selv gået vejen og ved, hvor overvældende det kan virke at skulle kigge indad. Men tro mig, når jeg også fortæller, hvilken fantastisk frigørelse det er at tage et aktivt valg om at stå ved dig selv og finde indre ro.
Merete Olesen
ICF certificeret Life & Business Coach
med Mastercoach speciale
“I en ung krop med en masse tanker om andres meninger og holdning, har Merete hjulpet mig med, at kunne fokusere på mig selv og slippe mine bekymringer. Jeg står nu på den anden side af vores sessions med nogle redskaber jeg kan bruge i min hverdag.
Merete har formået at skabe et utrolig trygt miljø omkring vores samtaler, som har resulteret i nogle åbne og tillidsfulde samtaler.
Jeg vil til enhver tid komme tilbage til Merete hvis jeg har behov og/eller anbefale venner og familie til Merete.
Tusinde tak.”
- Alex 26 år
“
Er du blevet nysgerrig?
Er du blevet nysgerrig på, hvad du kan opnå ved et coaching forløb, en værdiafklaring eller deltagelse i en workshop?
Du er meget velkommen til en 30 min. gratis og uforpligtende afklaringssamtale med mig om dine ønsker og muligheder. Her kan vi også gensidigt vurdere, om vi er et match.
Send mig en besked via knappen herunder, og jeg vender retur til dig.